HornsgaardStueHaven

Hornsgaard

Nyd roen og de naturskønne omgivelser omkring Hornsgaard. Udforsk skoven med sine slåede stier, hvis I har lyst.

Read More

Stue

Føl jer hjemme og smæk benene op i de lyse hyggelige lejligheder.

Read More

Haven

Haven med sine gamle træer og søen i baggrunden, der indbyder til hyggelige stunder eller en god bog i skyggen

Read More

Værd at se

Vi bor i et område, med kort afstand til mange forskellige seværdigheder og dermed kan Hornsgaard være oplagt som udgangspunkt for ture i flere retninger.

Hornsgaard ligger naturskønt placeret med skov og fjord lige rundt om hjørnet. Skoven har slåede stier, som I er velkomne til at udforske. Staun Havn er et besøg værd med sin rolige stemning, hvor I også kan kigge ud i Limfjorden til Hornsgaard Holm med det gamle kvægskjul.

Løgstør og Nibe er gamle købstæder og havnebyer ud til Limfjorden, der er værd at aflægge et besøg. Der er specialbutikker og indkøbsmuligheder begge steder og gode spisesteder for enhver smag.

I Nibe kan vi særligt anbefale en tur på havnen og besøge ishuset “Guf og Kugler”, der er kåret til Danmarks bedste ishus! Nibe Bryghus er endvidere et besøg værd.

I Løgstør kan vi særligt anbefale en gourmetoplevelse på Restaurant “Kanalfogedens Køkken” på havnen samt en smuk gåtur langs Frederik den VII’s kanal. Havnen i Løgstør byder sommeren igennem på diverse kunstnere, der udstiller og sælger i de små havnehuse – heriblandt Harald Welling med keramik som vi også har til salg her på Hornsgaard.

Sebber Kloster er placeret blot 4 km fra Hornsgaard med golfbane og smukke festlokaler, hvor der bl.a. afholdes mange smukke bryllupper.

Er du vininteresseret kan vi anbefale at aflægge Glenholm Vingård et besøg eller Guldbæk vingård, der laver den lækreste hvidvin.

Er du på jagt efter storbystemning er der blot 30 km imellem den landlige idyl og byens puls i Aalborg med shopping for enhver, restauranter, kulturelle oplevelser og den festlige Jomfru Ane Gade.

Vesterhavet med sine smukke strande er også mulige at nå indenfor en halv time fra Hornsgaard.

Rønbjerg feriecenter byder på badeland og legeland samt diverse sportslige muligheder for børn og voksne.

Er I ude efter en længere tur kan vi varmt anbefale at opleve Danmarks nordligste by Skagen, som I kan nå på 1 ½ time. Her kan I opleve Grenen med havene der mødes, smage den lækre fisk på havnen og kigge nærmere på de mange kunstnere, der gennem tiden er blevet betaget af Skagen og lyset deroppe.

‘No 1’ Lejlighed

Øjeblikkelig Booking her

Read More
‘No 2’ Lejlighed

Øjeblikkelig booking her

Read More
‘Dobbelt lejlighed’

Øjeblikkelig booking her

Read More
Kontakt

+45 30 24 96 72 christina@hornsgaard.dk

Read More